ScreendumpHomepage.png

Elbys fortovsskinne

Den rigtige løsning for borgere, byer og kommuner.

Fortove og forhindringer

Ladekabler på tværs af fortove, er noget som mange kender.

For mange borgere har nemlig kun mulighed for at parkere ved fortovskanten ud for deres bolig. Og hvis de skal kunne bruge deres egen lader, der står på egen grund, til at lade deres elbil ved fortovskanten, så er der et åbenlyst problem:

Hvordan får vi ladekablet på tværs af fortovet?

Det har ført til mange uholdbare løsninger. Og dette problem vil kun blive større og større som flere og flere skifter deres fossile bil ud med en elbil.

Vi har løst problemet

Elby Sleeve er vores unikke skinne, der gør det muligt at enhver nemt og sikkert kan trække et ladekabel på tværs af et fortov.

Skinnen monteres nemt i fortovet og holder sikkert ladekablet på plads under brug, så ingen risikerer at falde over dette.

Kablet trædes ned i skinnen med fødderne. Og trækkes ubesværet op igen efter brug. Skinnens “vinger”, der fungerer som låg, holder kablet fast i skinnen under brug, og agerer fortov når skinnen ikke er i brug.

Det er sikkert, nemt og det spiller bare. Hver gang.

Er du fra en kommune og ønsker yderligere information?
Kontakt os

Mindre end man tror

Elbys skinne er så lille, at den næsten ikke anes.

Selve skinnen måler 2,7 cm i bredden og er 2,4 cm dyb. Og skinnens rille, dvs. den åbning man træder ladekablet ned i, er blot 1 cm bred.

Fordi skinnen er lavet af industrigummi og designet med fleksible “vinger” som fungerer som “låg”, så er skinnen blot få mm bredere og dybere end et standard ladekabel til elbiler.

Sammenlignelige fortovselementer

Sikkerhed

Elbys skinne er testet med cykler, rulleskøjter, løbehjul, kørestole, små børn, hunde, sko og høje hæle.

Skinnen er så lille at når skinnen er tom, kan man dårligt mærke den, når man går eller kører over den. Det eneste der kan gå i skinnen er stilethæle. Bredden på skinnens synlige rille er nemlig blot omtrent den samme som afstanden mellem almindelige brosten på gaden.

Når ladekablet ligger i skinnen, føles den som en naturlig del af fortovet.

Super simpel montage

Fordi skinnen er så lille, kan den fræses ned i fortovet. Der skal ikke graves, ikke optages fliser og ikke støbes.

Rillen i fliserne laves med en rilleskærer, som kan lejes i fx. Silvan. Skinnen limes i rillen med en stærk standard Bostik lim. Det tager i alt 10-20 minutter.

I en normal fortovsflise vil den fræsede rille blot udgøre 1/3 af flisens tykkelse. Det betyder at flisens konstruktive integritet ikke kompromitteres. Ønskes skinnen fjernet, kan flisen derfor blot vendes om.

Ingen irreversible indgreb. Simpelt. Hurtigt. Og nemt for alle.

Ønsker du at montere en Elby sleeve?

Tilladelse fra kommunen

Installation af en Elby fortovsskinne på offentlig vej kræver tilladelse fra din kommune.

Nogle kommuner er klar til at godkende kabelskinner til elbiler, men desværre er der mange kommuner der ikke er klar endnu.

Du skal derfor kontakte din kommune og høre dem om der kan gives tilladelse til at montere en kabelskinne i dit fortov, så du kan lade din elbil ved fortovskanten. Kontakt din kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. De burde kunne hjælpe dig. Send eventuelt et link til denne side til din kommune.

Det vil gavne både dig, byen og den grønne omstilling.

Hjælp til din ansøgning

Er din kommune klar til at godkende din kabelskinne og skal du sende en ansøgning til dem, så kan vi hjælpe dig.

Kommunerne vil gerne vide hvad det er for et produkt du installerer. Og de vil gerne sikre sig, at installation sker, så det ikke er til gene for brugerne af fortovet. Derfor skal du sammen med din ansøgning sende produktspecifik information, fotos og tegninger til kommunen.

Send dem et link til denne side. Er det ikke nok, så tag fat i os, så finder vi ud af at få det nødvendige materiale sendt til dig.

Kontakt os her

Ønsker du en Elby skinne?
Se priser og bestil her

Sådan!

Elbys løsning er søgt patenteret.