Velkommen til Elby

Forestil dig, at virksomheder og borgere arbejdede sammen for et bedre klima, et renere miljø, bedre luftkvalitet, mindre støj og en bedre fremtid for vores børn. At vi var partnere i den grønne omstilling. At vi sammen gjorde byerne grønne og elektrificerede persontransporten.

Forestil dig, at bilerne kunne være en ressource for byen. Først og fremmest skulle det være let og billigt, at lade dem op, så ingen tøvede med at skifte deres benzin- eller dieselbil ud. Selvfølgelig skal der også være rigeligt med grøn strøm og ladere, så ingen frygtede at gå i stå. Så blev der mindre støj i byen, og vi fik renere luft med færre partikler, både for nuværende og fremtidige generationer.

Dernæst kunne bilerne være en indtægtskilde for bygningsejerne, når de lader dem op med etagebygningens delestrøm. Det er godt for bygningens økonomi. Måske kunne laderne også hjælpe med at finde de ledige parkeringspladser, så kunne vi nemlig nedsætte bytrafikken med 15 %.

På sigt kunne elbilerne styrke elnettet ved at sælge lidt af deres strøm tilbage, når den er dyr. Så blev bilerne et fælles batteri for byen, der blot ladede sig selv op, når strømmen blev billig igen. Det ville gøre byen mere robust og styrke den grønne omstilling, hvor vi har brug for at lagre den rene vedvarende energi.

Og måske en dag kunne bilen fungere som offentlig transportmiddel for andre, når du ikke selv brugte den. Så ville vi få brug for langt færre biler. Og vi ville få noget af den plads tilbage, som byen i sin tid gav til bilerne.

Forestil dig Elby, det gør vi.

Kærlig hilsen
Lars, Michael og Martin

Elby Aps CVR 43151436